Hvalpekøb
Når du køber en hvalp hos os, så får du:
- Stambog fra Dansk Kennel Klub
- ID registrering med Chip
- Lovpligtig registrering hos Dansk Hunderegister
- Første vaccination
- Sundhedsbog fra dyrelægen
- Sundhedsattest
- Halsbånd og line
- Hvalpens eget tæppe og legetøj
- En samlemappe på hvalpen, fra den bliver født
- En sæk hvalpefoder
- DKK købekontrakt som dækker medfødte sygdomme og fejl hos hvalpen
- En super socialiseret hvalp
- Support i hele hundens levetid
Hos os er det at sælge en hvalp ikke bare noget man lige gør, det er ikke en vare som bliver langet over disken til en tilfældig køber, derfor lægger vi stor vægt på, at man kommer og besøger os og får en snak, så vi kan lære hinanden at kende, og i kan hilse på vores hunde. Det er vigtigt for os at kemien passer, det er alfa omega for et godt samarbejde i fremtiden, man kan derfor først blive skrevet op til hvalp hos os, efter i har besøgt os og vore hunde.
Vi lægger et kæmpe arbejde og masse af kærlighed i vores hunde og de hvalpe vi opdrætter, derfor kan man ikke selv komme og vælge en hvalp hos os, det er os der kender hvalpene, deres sind og temperament, og vi prøver at lave det match som både hvalpen og du som køber kan være tjent med, hvalpe er ikke ens, og det er mennesker heller ikke.
Inden hvalpene er klare til at flytte hjemmefra, vil vi samle alle hvalpekøberne til en fælles orienterings og hygge dag, hvor vi snakker om det at have hund, svarer på spørgsmål, fortæller lidt om pelspleje osv., så har man også muligheden for at snakke med de andre som skal have hvalp.
Vi har selvfølgelig nogle krav til vores hvalpekøbere:
- Hunden skal røntgenfotograferes for HD, AD og OCD når den er mellem 12 og 18 mdr, resultatet skal registreres hos DKK
- Hunden skal bo inde i huset hos familien, ikke i hundegård eller i en stald, ej heller stå lænket.
- Hvalpen skal som minimum deltage på hvalpekursus
- Hvis hunden af den ene eller anden grund, er nødt til at skifte hjem, SKAL vi kontaktes som de første, da vi har forkøbsret for et aftalt beløb som står i kontrakten.
- Når hunden engang dør, skal vi oplyses om dødsårsagen, da det er vigtigt i avlsarbejdet.
- At vi kontaktes, hvis der opstår problemer, så vi kan få dem løst bedst muligt for alle parter.
- Hunde købt hos os, må ikke bruges i avl uden for FCI regi, det gælder både hanner og tæver.
En hvalp koster pr. 1/1-2024 kr. 16.500,-